mandag den 29. september 2014

Udklip fra Jydske Vestkysten d. 29-09-2014

Mimmi blev nummer tre i spor



Af Bjarne Kock-Hansen , Bkh@Jv.Dk | 28. sep. 2014 KL. 17:35 |






Haderslev

læs artiklen her: Link til artikel på JV.dk
OVER JERSTAL: Den otteårige labrador Mimmi og dens ejer Henning Rohde fra Over Jerstal klarede sig rigtig godt ved de nordiske mesterskaber i spor i Finland for nylig.
Det blev til en tredjeplads blandt de 12 bedste hunde i Norden, og dermed er Mimmi allerede kvalificeret til de næste danske mesterskaber.
- Konkurrencen går ud på at at finde otte genstande på en to kilometer lang bane i en skov. Det har man en time til, og sådan en bane skal gennemsøges to gange i løbet af to dage. Hertil kommer så også lydighed og feltsøgning, fortæller Henning Rohde, der har været med til lignende mesterskaber seks gange før. De fire sidste gange med Mimmi.
- Det er vores hidtil bedste resultat og over forventning. Bare det at være med er stort, tilføjer Henning Rohde, der er medlem af Toftlund Civile Hundeførerforening.
- Mimmi har rutinen med sig, men heldet er heller ikke uden betydning. Bare en lille fejl kan koste mange point, slår Henning Rohde fast.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar