mandag den 29. september 2014

Udklip fra Jydske Vestkysten d. 29-09-2014

Mimmi blev nummer tre i spor



Af Bjarne Kock-Hansen , Bkh@Jv.Dk | 28. sep. 2014 KL. 17:35 |






Haderslev

læs artiklen her: Link til artikel på JV.dk
OVER JERSTAL: Den otteårige labrador Mimmi og dens ejer Henning Rohde fra Over Jerstal klarede sig rigtig godt ved de nordiske mesterskaber i spor i Finland for nylig.
Det blev til en tredjeplads blandt de 12 bedste hunde i Norden, og dermed er Mimmi allerede kvalificeret til de næste danske mesterskaber.
- Konkurrencen går ud på at at finde otte genstande på en to kilometer lang bane i en skov. Det har man en time til, og sådan en bane skal gennemsøges to gange i løbet af to dage. Hertil kommer så også lydighed og feltsøgning, fortæller Henning Rohde, der har været med til lignende mesterskaber seks gange før. De fire sidste gange med Mimmi.
- Det er vores hidtil bedste resultat og over forventning. Bare det at være med er stort, tilføjer Henning Rohde, der er medlem af Toftlund Civile Hundeførerforening.
- Mimmi har rutinen med sig, men heldet er heller ikke uden betydning. Bare en lille fejl kan koste mange point, slår Henning Rohde fast.

søndag den 28. september 2014

3. Plads sikret i Nordisk Program i Finland

I Weekenden lørdag d. 20 og søndag d. 21 september 2014 sikrede Mimmi og Henning sig en flot 3. plads i det Nordiske program i Jämijärvi i Finland.

Med 611,5 point ud af 680 blev Mimmi den bedst placerede danske hund ved mesterskabet i Finland. De 2 andre danske hunde fik en 6. plads og en 11. plads.

Der var i alt 12 hunde - de 3 bedste fra henholdsvis Danmark, Norge, Sverige og Finland.

De samlede resultater gjorde at det danske landshold sluttede på en rigtig flot samlet 2. plads.